”Man skal huske at sige, når noget går godt”

Hvad får en maskinchef fra et grønlandsk rederi til at søge mod en lokal fjernvarmeforsyning? Hvis man spørger Tørring Kraftvarmeværks nye driftsmester er svaret simpelt. 200 dage om året til vands blev skiftet ud med nye udfordringer og mere tid derhjemme.

I august 2021 bød Tørring Kraftvarmeværk et nyt ansigt velkommen. Hans navn er Jesper Bækdal Kristensen, og han skal som driftsmester indgå i det daglige arbejde med vagtordning, vedligehold og drift af anlægget samt nye projekter. Ansættelsen af Jesper sker for at styrke værkets lille, men effektive organisation. En organisation, som gennem de seneste 10 år flere gange har været ramt af sygdom og skiftende personale.

Med Jesper på holdet kan værket sikre forbrugerne en grøn og billig varmeforsyning. Faktisk vil den nye driftsmester kunne bidrage med kompetencer, som spiller tæt sammen med de forbedringer og investeringer, værket har foretaget de seneste år. Forbedringer, som vil optimere forsyningen i en mere bæredygtig og grøn retning.

For fuld skrue mod Tørring

Hver morgen kører den 36-årige driftsmester 40 minutter ad Herningmotorvejen mod Tørring for at sikre forbrugernes forsyning af varme. Men hvis du spørger Jesper, regner han ikke køreturen for noget. Sammenlignet med 180-220 dage om året på havet er 40 minutter i bil ingenting.

Selve rejsen fra maskinchef til driftsmester startede efter maskinmestereksamen i 2012. 

”Det er ikke sådan, når man bliver færdig på maskinmesterskolen, at man ryger direkte ud til en maskinchefstilling. Der er nogle lovmæssige krav, man skal opfylde for at kunne avancere,” forklarer Jesper, som blev juniormester hos rederiet Royal Arctic Line efter endt uddannelse.

3. oktober 2012 stævnede han ud for første gang. I en ordentlig brandstorm. Men Jesper fik blod på tanden og sejlede for rederiet i ni år, kun afløst af et halvt år på Hvide Sande Shipyard som projektleder. Først som juniormester, indtil han fik sejltid og kvalifikationer nok til at blive andenmester. Sidenhen sejlede han som førstemester. Og i 2019 havde han kvalificeret sig som maskinchef.

Den daglige drift

Selvom Jesper kun har kontrolleret kedlerne i 14 dage, har han været glad for at kunne støtte sig op ad direktør Torben og driftsassistent Søren. Han er med i værkets vagtordning, hvor han observerer driften. Og ringer til servicefolkene, hvis pumpen hyler, eller lejrene er defekte.

”Vi har en vagtordning, hvor vi kontrollerer, at værket kører, og der ikke er springvand ude i byen,” fortæller Jesper og fremhæver, at stillingen som driftsmester også handler om andet end driften.

”Vi skal også handle med strøm på nettet og finde ud af, hvad der kan betale sig, for at vi kan lave billig varme til forbrugerne,” siger Jesper.

Og ifølge direktøren for Tørring Kraftvarmeværk, Torben Alex Nielsen, er den nye driftsmester en kærkommen tilføjelse til holdet.

”Når et varmeværk kører, er det 365 dage om året, 24 timer i døgnet. Vagten og driften skal hele tiden være bemandet, og vores forskelligartede produktionsapparat kræver hele tiden prioritering, således at vi kan producere den billigste løsning til forbrugerne,” siger Torben og fremhæver, at en god produktionsplanlægger kan tjene sin egen løn ind ved at forhandle gode priser på et til tider kompliceret marked.

En standarddansker i et pensionistkvarter

Når Jesper ikke kontrollerer kedler, drager han hjemad. Hjem til hustruen Tine og huset i Herning.

”Vi bor i sådan et lille pensionistkvarter. Vi er de unge. De andre har en gennemsnitsalder på 75,” siger Jesper, som synes, det er vildt hyggeligt at bo i et kvarter, hvor man ikke skal spekulere på høj musik eller låste døre, fordi der er tyveriovervågning.

Men hvad laver driftsmesteren så, når han ikke arbejder?

”Der må jeg nok erkende, at jeg er meget standarddansker,” siger Jesper med et smil på læben.

Men en standarddansker er vel ikke én, der har levet sit liv på bølgen blå i ni år, før han vender hjem til hustruen med ønske om familieforøgelse, søndagsture på lossepladsen og havearbejde?

”En gang imellem får vi et chok derhjemme, når vi konstaterer, at alle de andre også skulle på lossepladsen. Og det var da sjovt, at alle også lige skulle køre til Himmelbjerget i dag, nu når der er solskin,” griner Jesper.

Men som fruen Tine – som Jesper kalder for dyrlægen – siger, så er det nok, fordi de er kommet i ’staud-alderen’. Og pensionistkvarteret i Herning blomstrer da også med hortensiaer og rododendronbuske i alskens farver.

”Man skal sige, når noget er godt”

For at vende tilbage til hverdagen på værket synes driftsmesteren, at der er godt styr på driften.

”Man skal huske at sige, når noget går godt,” siger Jesper og forklarer, at de ansatte på værket har samme indstilling til fremtidens fjernvarme. Tørring Kraftvarmeværk har allerede været forudseende ved at installere varmepumper og solvarmeanlæg. Alt sammen for at sikre forbrugerne en billig og pålidelig varmeforsyning.

”Lige nu får vi penge for at bruge strøm. Værket har fået sat kollektive varmepumper op, så lige nu leverer vi faktisk gratis varme. Eller det er i princippet gratis at producere varmen. Man kan se, at Tørring Kraftvarmeværk ligger i den positive ende med afregningsprisen ud til forbrugerne her i Hedensted Kommune. Der ligger vi yderst fornuftigt,” siger Jesper.

”Men det er jo de andre, der har været forudseende og investeret,” griner Jesper, som ikke vil tage æren for værkets store arbejde for at gøre varmefællesskabet endnu bedre.

Varmeværk for forbrugerne

I takt med et stigende energiforbrug skal værket kunne følge med. Men det bevirker, at der kan komme noget ustabilitet i nettet. Den nye driftsmester siger dog, at Tørring Kraftvarmeværk er rustet til at håndtere udsving med værkets nødstrømsanlæg og kommende investeringer i et nyt nødstrømsanlæg på solvarmeanlægget. Så forbrugerne mærker det ikke.

”Vi skal sikre, at anlæggene kan sende varme ud til forbrugerne, samtidig med at anlægget ikke brænder ned. Hvis anlægget står for stille i lang tid, så koger det lige så stille over, og det koster knaster. Vi skal sikre, at der ikke sker for dyre nedbrud,” siger han.

”Det, jeg vil komme med, er at bibeholde det gode arbejde og stabilitet. Jeg vil sikre mig, at vi fortsat kan udvikle os,” afslutter Jesper.