Historisk indblik 

Denne artikelserie bliver også publiceret i Tørring Folkeblad fra uge 9-14. I vil få et indblik i dagligdagen på værket: Hvem sidder i bestyrelsen, hvem arbejder der, og hvad gør vi for at forbedre Værket og forsyningen.

Da visioner blev til virkelighed
Først skal vi tilbage til dengang det hele startede. Tilbage til en novemberdag i 1960 i Stationsbyen, hvor centralbestyrer Ejnar Jørgensen trykkede på knappen ved Tørring Varmeværk, og brænd varm olie sprøjtede ind i fyret, så ilden kunne buldre.
Åbningen blev fejret i tidens ånd, med vin kransekage og cigarer, og man klappede sig selv på skulderen over fremsynetheden – ikke mange byer af Tørrings størrelse, kunne reklamere med sådan et aktiv som fjernvarme.
Det ene værk i Stationsbyen, kunne dog ikke dække hele byen, og den 18. juli 1962 så Værk nr. to, Tørring By’s Fjernvarmecentral, derfor dagens lys på Bygade i Gl. Tørring. Varmeværkerne måtte flere gange udvide kapaciteten og ledningsnettet, i takt med at byen voksede, og flere ville være med.

Sammenlægningen – hvorfor et Kraftvarmeværk?
I 1986 blev hovedparten af Folketingets partier enige om, at der var behov for en betydelig eludbygning i Danmark. Ca. halvdelen af udbygningen skulle dækkes ved etablering af kraftvarmeværker som kunne producere og sælge strøm til det offentlige el-net. Udnyttelsen af den varme der fremkommer ved elproduktion, kunne så bruges til fjernvarme. Varmeforsyningsloven, som vi stadig skal holde os, dikterede at der inden 1998 skulle etableres et Kraftvarmeværk, i blandt andet Tørring.
Sammenlægningen til et Kraftvarmeværk, blev en realitet i 1993 og i maj startede den første gasmotor op til at producere strøm. På det tidspunkt har Kraftvarmeværket 693 forbrugere.
Jo flere forbrugere vi er, jo billigere bliver det for den enkelte. På nuværende tidspunkt er vi 1.277 forbrugere og når de igangværende projekter i Ølholm, Torvegade, Gudenåparken, Kirkevej og Aalevej er tilsluttet, bliver vi omkring 1.900 forbrugere hos Tørring Kraftvarmeværk.

Nye tider og nye anlæg
Olien blev i 1986 skiftet til naturgas. Meget andet er ændret, og nye varmekilder er kommet til på Tørring Kraftvarmeværk siden da:

• 2009 solvarme 1
• 2012 Pillefyr og en akkumuleringstank
• 2015 Solvarme 2 og en akkumuleringstank ved Søndre Fælledvej
• 2020 elektrisk varmepumpe

Når der investeres i nye varmekilder, skal man altid opnå to ting: Løsningen skal komme varmefællesskabet til gavn, og der skal samtidigt tænkes på klimaet

Hvad med fremtiden
I øjeblikket arbejdes der på at udvide med en ekstra biokedel. Kedlen skal være et supplement til værkets andre varmekilder, og forventes at stå færdig i første kvartal af 2023.
”Det er en hurtig og billig forsyningskilde, som er nødvendig i en tid, hvor vi på kort tid skal udfase gas. Solen skinner ikke hver dag, og nogle dage er der vindstille. Og derfor skal biokedlen ses som en overgangsfase, som sikrer os varme til alle vores fjernevarmebrugere” fortæller direktør Torben Alex Nielsen.
Biokedlen er et led i en større grøn og varmesikker strategi. Vi er godt på vej med vores solvarmeanlæg, varmepumpen, og der arbejdes desuden på at lave projekter med overskudsvarme. Vi kigger også på muligheden, for at investere i egen vindmølle.
Det stiller os mindre sårbare i en usikker tid, at vi har flere forskellige varmekilder at trække på.
Projekterne skal give mening for hele varmefællesskabet, og der sikres blandt andet, at de ”gamle” forbrugere ikke kommer til at betale for de nye. Processen starter altid med et projektforslag, der skal godkendes af Hedensted Kommune. Projekter kan kun godkendes hvis det udviser positiv samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi og brugerøkonomi.

De tre begreber er beregningsforudsætninger, som er fastsat af energistyrelsen. I analysen værdisættes gevinsterne og omkostningerne ved projektet i kroner og ører, så det kan sammenlignes.

Samfundsøkonomi: I beregningen værdisættes og indregnes vigtige samfundsmæssige værdier, som vil påvirke lokalsamfundet.

Virksomhedsøkonomi: Skal vurderes af fjernvarmeselskabets bestyrelse, som er ansvarlig for de økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

Brugerøkonomi: Skal være acceptabel for forbrugeren – helst en bedre økonomi end i dag – og gerne med nogle gode energi‐ og klimafordele indbygget.