72 ud af 85 mulige får fjernvarme i Dyrevejskvarteret
72 ud af 85 mulige får fjernvarme i Dyrevejskvarteret
Rørene er lagt og installationerne er sat op. Det er status på fjernvarmen i Dyrevejskvarteret. Lige nu er energirådgiveren Finn rundt for at tjekke installationer og ved samme lejlighed undersøge, hvordan oplevelsen har været. Men hvad skal du ellers vide om projektet? Vi gør dig klogere på de vigtigste tal og emner her.
Når et nyt fjernvarmeprojekt sættes i gang, er økonomien alfa og omega. Projektforslaget skal godkendes hos Hedensted Kommune, og det skal udvise positiv samfundsøkonomi, virksomhedsøkonomi og brugerøkonomi. Med andre ord bliver et projekt ikke godkendt, medmindre det giver mening for hele varmefællesskabet.
Projektet i dyrevejskvarteret er for længst godkendt, og der er netop skrevet under på projektregnskabet, som sikrer 880.000 kr. i tilskud fra Energistyrelsen. Tilskud, som gives i forbindelse med udskiftning af gamle gasfyr. I alt fik vi et tilskud a’ 20.000 kr. for 44 huse til projektet.
Lang levetid og kort tilbagebetalingsperiode
Men tilskuddet er ikke den eneste økonomisk positive historie, der er at fortælle om projektet i Dyrevejskvarteret. Med den høje tilslutning, der har været til fjernvarme i området, er det muligt, at investeringen er tilbagebetalt på kun 10-12 år.
– Vi ser på økonomien for hele fællesskabet, når vi laver projekter som det her i Dyrevejskvarteret. Vi skal eller må ikke tjene penge, men vi skal sørge for at lave gode investeringer, der er til gavn for alle. Derfor er det også vigtigt at lave fornuftige investeringer, som får flere med i fællesskabet. Jo flere, der er med, jo bedre og billigere er det for alle, fortæller Torben Alex Nielsen, der er direktør hos Tørring Kraftvarmeværk.
De nye rør, der er lagt i jorden ved Dyrevejskvarteret, kan holde i 60-80 år, før de skal udskiftes. Og med en tilbagebetalingsperiode på 10-12 år har rørene mange gode år som en økonomisk gevinst for varmefællesskabet.
Stor tilslutning
Omkring 85% af dem, der havde mulighed for at skifte til fjernvarme i Dyrevejskvarteret, valgte det. At de sidste 15% ikke er skiftet kan skyldes flere ting. Ofte er det fordi, at hustanden lige har fået installeret nyt gasfyr eller varmepumpe. Men da rørledningerne nu er lagt i området, er det nemmere for de sidste 15% at koble sig på senere.
De 72 nye fjernvarmebrugere, som sagde ja i denne omgang, kan til gengæld glæde sig til at få en nem varme, der både er klimavenlig og billig. Især set i lyset af de stigende gaspriser.
– Det er primært gaskunder, der har valgt at skifte til fjernvarme. Da vi startede projektet, havde vi endnu ikke set de dyre gaspriser, som vi ser i dag, men det var tydeligt, at det gik den vej, fortæller Torben Alex Nielsen.
Da økonomiberegningerne i sin til blev lavet til potentielle nye fjernvarmebrugere i Dyrevejskvarteret regnede man med 8–9 kr./m3 for gassen. I dag ligger det nærmere på 16 kr./m3.
Flere fjernvarmebrugere i fremtiden
Måske de stigende gaspriser er en af grundende til, at fjernvarmer bliver mere og mere populær i samfundet. Ifølge Torben Alex Nielsen er det dog ikke den eneste grund.
– Vi kan se hos især de unge, at den nemme varme er prioriteret hos dem. Så slipper de for at bruge tid på at vedligeholde et anlæg og være varmemestre. Det er vi for dem.
Samtidig med ønsket om en nem varme tegner der sig også et billede af et ønske om at få klimavenlig varme – hvilket fjernvarmen netop kan bidrage til. Om sommeren er varmen 100% klimaneutral hos Tørring Kraftvarmeværk. Og om vinteren blev der i 2021 kun brugt 5% fossilt brændstof. Den gas som brændes af hos Tørring Kraftvarmeværk er primært til kraftvarmeværket, som byder ind med elproduktion, når elnettet kræver det. På sigt ønsker Tørring Kraftvarmværk at få mængden af fossile brændstoffer endnu længere ned.