De 3 største fordele ved fjernvarme

Fjernvarme er en populær opvarmningsform i Danmark, og det er ikke uden grund. Med stigende fokus på bæredygtighed, økonomi og komfort er fjernvarme en af de mest effektive og miljøvenlige måder at opvarme vores boliger på.

1. Miljøvenlig og bæredygtig opvarmning

Fjernvarme er en af de mest miljøvenlige opvarmningsformer, der findes. Fjernvarmeværker udfaser de fossile brændsler, og henter i stedet energi fra mange kilder. Herunder overskudsvarme fra lokale industrier og afbrænding af biomasse. Dette reducerer CO2-udledningen markant sammenlignet med individuelle opvarmningsløsninger som olie- eller naturgasfyr.

Ved at vælge fjernvarme bidrager du direkte til en grønnere fremtid. Fjernvarmeværker kan også integrere vedvarende energikilder som biomasse, solvarme og geotermisk energi, hvilket yderligere reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer. Dette gør fjernvarme til en nøglespiller i omstillingen til en mere bæredygtig energiforsyning.

2. Økonomisk fordelagtigt

En anden stor fordel ved fjernvarme er de økonomiske besparelser, det kan give. Fjernvarme er ofte billigere i drift sammenlignet med individuelle varmeløsninger. Dette skyldes, at fjernvarmeværker opererer med stor effektivitet, hvilket gør det muligt at producere varme til en lavere pris pr. enhed. Desuden er prisen på fjernvarme typisk mere stabil, da den ikke er lige så udsat for markedsudsving som olie og gas.

Langt de fleste får billigere varme, når de skifter fra naturgas til fjernvarme. Besparelsen ved at skifte fra olie eller elvarme er endnu større.
Prøv prisberegneren her.

3. Høj komfort og sikkerhed

Fjernvarme er ikke kun økonomisk og miljøvenlig – det er også utrolig bekvemt. Med fjernvarme og en varmemesterordning, slipper du for besværet med at skulle vedligeholde eget fyr, og du har altid en stabil og pålidelig varmekilde til rådighed. Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om pludselige nedbrud eller behovet for at bestille brændstofleverancer.
Læs om varmemesterordningen her.

Fjernvarme leveres direkte til din bolig gennem et netværk af isolerede rør, som sikrer, at varmen når frem, når du har brug for det. Samtidig er fjernvarme en meget sikker opvarmningsform, da der ikke er nogen risiko for gaslækager eller kulilteudslip, som kan være en fare ved andre opvarmningssystemer.

Ekstra fordele

  • Lydløs, ren og selvkørende fra dag ét
    Anlægget er fuldautomatisk - støjer eller sviner ikke!

  • Næsten usynlig udenfor
    Det lille fjernvarmeskab du skal have udenfor dit hus, fylder næsten ingenting. 

  • God plads i bryggers eller kælder
    Fjernvarmeanlægget fylder mindre end et almindeligt højskab.

  • Vores ansvar
    Tørring Kraftvarmeværk sørger for at du altid har varmt vand, og varme i din bolig. Du skal bare regulere din radiator eller dit gulvvarmeanlæg - og åbne for den varme hane.

  • Automatisk aflæsning
    Vi kan følge med og hurtigt reagere, hvis der er store udsving uforklarlige udsving - dit forbrug bliver nemlig fjernaflæst.

  • Automatisk klimastyret varme
    Dit anlæg er sat op til automatisk at slå over på vinterdrift når udetemperaturen falder - og tilbage igen til sommerdrift, når forårssolen begynder at varme.
//