Nyhedsarkiv

Varmeværk og antenneforening fejrede fælles jubilæum

pillefyr
Et nyt træpilleanlæg blev indviet ved det dobbelte jubilæum i dag. Foto: Søren Alwan.

Det er ikke sikkert, at borgerne i Tørring tænker så meget over dem til hverdag, men to af de vigtigste virksomheder i byen kunne lørdag fejre runde fødselsdage.

Tørring Kraftvarmværk kunne med et års forsinkelse fejre 50 års jubilæum, mens Tørring Antenneforening kunne fejre, at foreningen til november i år fylder 40.

I den anledning var der åbent hus, hvor formændene gjorde status.

- Vi har 1000 brugere, men kun 20-25 stykker møder op til generalforsamlingen, så det er nok sådan, at når varmen fungerer og ikke er for dyr, så tænker folk ikke over det, kunne formand Søren Therkildsen konstatere.

Indviede nyt træpilleanlæg
I dag blev værkets nye træpilleanlæg samtidigt taget i brug, efter borgmester Kirsten Terkilsen indviede værket.

Det nye anlæg skal fremover sikre, at varme bliver på et fornuftigt niveau.

- Vi bliver jo også pålagt afgifter, så vi kan ikke love, at prisen ikke stiger, men med det nye anlæg kommer vi til at ligge i pænt sammenlignet med værker, siger driftsleder Michael Gregersen.

Kilde: Elisabet D. Hyttel | http://hsfo.dk


 

rollups 1 2013 06 11
Kilde: Tørring Folkeblad
rollups 2

TØRRING KRAFTVARMEVÆRK  |  BYGADE 5A  |  7160 TØRRING  |  TLF.: 7580 1955

Nordea Bank-Reg. 5550 konto nr. 5500 230 359 | CVR nr. 28709714 | EAN nr. 5790 00 232 8237